Supertanker. Kliché, 1977-85

(1 kundeanmeldelse)

Beskrivelse

Det danske rockband Klichés unikke tilgang til musikken, teksterne, koncerterne og ikke mindst det knusende hårde arbejde med skabelsen af de to nyskabende mesterværker Supertanker (1980) og Okay Okay Boys (1982) udgør en vigtig brik i dansk musikhistorie. I ‘Supertanker – Kliché, 1977-85’ fortæller bandmedlemmerne Johnny Voss, Jens Valo og Nils Torp for første gang i bogform den samlede historie om Kliché: en beretning om originale musikere og store egoer, der krydser klinger, og om skabelsen af banebrydende kunst.

Til at forløse denne fængslende historie om venskaber og skyhøje ambitioner om at skabe noget nyt i en tid, hvor dansk musik stod i stampe, medvirker også Kliché-vikar og -fan Steffen Brandt, pladeselskabsboss Poul Bruun, producer Nils Henriksen samt et broget hold af lysfolk, roadier, bookere, journalister og kolleger.

Historien ledsages af mere end 200 illustrationer, heraf mange aldrig før offentliggjorte fotos af bandet.

Thomas Løppenthin, født 1977, debuterede i 2015 med den anmelderroste kultbog ‘Mere Lys’ om syrerockfænomenet Spids Nøgenhat. Løppenthin er skribent på Borderline Magazine og redaktionsmedlem og studievært på radioprogrammet Mod Strømmen.

1 anmeldelse af Supertanker. Kliché, 1977-85

  1. Palle D. Man

    Vildt lækker bog!

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *